 |
 |
|
 |
 |
Galleri Det gamle Værksted i Svendborg har en lille samling mindre skulpturer
Galleri New Form i Trelleborg i Sverrig har to større og tre mindre skulpturer
En større skulptur, "Omfavnelse", og to spejlrelieffer kan indtil maj 2012 ses i Give som del af projektet "Skulpturby Give".
"Omfavnelse", p.t. opstillet i Give
"Omfavnelse", p.t. opstillet i Give
Forfatter, billedkunstner og kritiker Preben Winther har skrevet en bog om mit arbejde: "HOMO LUDENS, Ib Aggers kunstneriske univers". Bogen, der udkom i oktober 09, er på 100 sider og illustreret med 125 fotografier i 4-farve og sort/hvid af grafik, tegninger og skulptur. Bogen kan købes hos boghandlere, på Statens Museum for Kunst, på Den Frie og på de gallerier, jeg er tilknyttet.
Forlaget Isager, Svendborg. Pris 100 kroner ISBN nr.:978-87-91739-21-7
Format 19x29 cm.
Uddrag af anmeldelser af bogen
Jørgen Bartholdy, lektørudtalelse: - - - - Preben Winther er selv billedkunstner og vil være kendt som skribent på "Kunstavisen". Biografien om Ib Agger er et con amore arbejde - - - Samlet konklusion: En fin lille kunstbiografi, der sætter grafikeren og skulptøren Ib Aggers værk under lup.
Steffen Lange, til Dagbladenes Bureau : QQQQQQ --- Nu foreligger langt om længe en bog om Ib Agger og hans kunst. Bag den står kunstanmelderen Preben Winther, der med indsigt fører læseren kronologisk gennem Ib Aggers liv og kunstneriske univers ---- Ib Agger er en lyrisk kunstner, hvis værker på en livsbekræftende måde udstråler indsigt og fordybelse ------ I det ydre er "Homo Ludens -" ikke nogen prangende udgivelse, men det skal man ikke lade sig snyde af. Indholdet er stærkt. Aggers kunst holder.
Marianne Hein, Fyns Amts Avis: --- Preben Winther ---- beskriver Ib Aggers kunstneriske univers veloplagt og klogt i godt sprog og i en smuk udformning. Han kommer rundt om personen og ikke mindst om dennes kunstneriske udvikling med svinkeærinder og filosofiske betragtninger undervejs. Fagligt redegør han for et kunstnerisk liv for alle sanser, drømme, poesi og glæde.
Tom Jørgensen, Kunstavisen: Vidende og indlevende bog om Ib Agger. ---- "Homo Ludens" er klassisk kunstformidling af den bedste slags. Man fornemmer Preben Winthers store viden om kunstneren og hans produktion, samt nok så vigtigt, hans begejstring og entusiasme. En evne, der er helt enormt vigtig i en tid, hvor så mange kunstbøger er prægede af forfattere uden nogen som helst form for kontakt i øjenhøjde med modtagerne.
|
|
 |